Lagt på flopper.dk 20. juni 2009 af Filip Wallberg
På Facebook kan organisationer og virksomheder oprette sider. Fx har jeg oprettet en side til den regionale TV2 station TV/MIDT-VEST. Personer kan så blive fans af tv-stationen - og få besked, når der bliver slået historier op på væggen.
Men, TV/MIDT-VEST har ikke ressourcer til at lade en mand bruge tid på at opdatere siden med de historier, som TV/MIDT-VEST lægger på tvmidtvest.dk. Derfor har jeg forsøgt at sætte det i system, så historier fra tvmidtvest.dk automatisk bliver lagt på Facebook. Og det er ret enkelt - når man først har fundet værktøjerne.
Herunder følger en hurtig opskrift, der forudsætter, at du har et vis kendskab til Twitter og Facebook.
Giv "Selective Twitter Status" lov til at poste beskeder på sidens væg.
Husk at vælge siden i drop down menuen. http://kortlink.dk/6qzh
4. Nyd resultatet: Nu kan du læne dig tilbage og nyde resultatet. Eneste minus er, at der kan gå op til tre kvarter, før en historie kommer på Facebook. Til gengæld sparer du en masse tid - og det er automatiseret.
Lagt på flopper.dk 7. marts 2009 af Filip Wallberg
Skærmbillede af kongehuset.dk
Vidste du, at H.K.H. Prins Joachim er rigsforstander til i morgen søndag? Og vidste du, at du kan få en Nokia 3110 Sort og en Sony Ericsson W302 sort med 2 Samtale Family abonnementer? Jeg opdagede begge ting på kongehuset.dk.
En eller anden hos TDC har kludret i den. Hvis der står et forkert ID i adressefeltet, fx 20438 og ikke 20437, bliver du ledt ind på TDCs hjemmeside, men i adressefeltet står der, at du stadig er på kongehuset.dk. Altså kan du købe en Nokia 3110 på kongehuset.dk. Smart.
Fejlen er ganske harmløs - men problematisk for både TDC og Kongehuset. For selvom de færreste vil opleve fejlen, så er det ekstrem uheldigt, at en privat virksomheds får vist sine produkter på Kongehusets domæne.