Sidste SNG som praktikant
Lagt på flopper.dk 13. januar 2009 af Filip WallbergSå er det slut. Jeg har haft min sidste nyhedsvagt som praktikant. Mundheldet lyder, at man skal slutte med et brag, så det gjorde jeg selvfølgelig.
For selvom jeg "kun" var vagtsat som webreporter, blev jeg sluppet fri af redaktøren, og jeg lavede en SNG fra Hinnerup ved Skive, hvor en mand angiveligt havde forskanset sig med et jagtgevær.

Se indslaget på tv2r.dk.
Vi fulgte også sagen på tvmidtvest.dk:
Gevær-mand anholdt efter trusler
Forskanset med oversavet jagtgevær
Tirsdag og onsdag skal jeg undervise tre af min kolleger i, hvordan de bruger hjemmesiden. tvmidtvest.dk er stadig en platform, og vi mangler at oplære en række journalister i huset. Vi er dog så priviligeret, at alle tager godt imod det nye medie, selvom vi egentlig er tv-journalister.
Hvis det havde været min sidste nyhedsvagt på TV/MIDT-VEST, havde jeg nok været lidt sørgmodig, men heldigvis vender jeg tilbage til fjernsynsfabrikken efter min BA.
Læs også ...
Emner: Direkte, Jagtgevær, Politi, SNG, TV/MIDT-VEST

